_downtown_myoretflex_akupressur_københav
_downtown_myoretflex_akupressur_k%C3%B8b

Myoreflex Terapi

Hvad er Myoreflex Terapi?

Myo er det græske ord for muskel. Navnet Myoreflex Terapi kan derfor oversættes til muskelrefleks terapi, hvilket hentyder til det samspil, der foregår mellem musklerne og nervesystemet.

Myoreflex Terapi er en moderne form for akupressur, hvor man trykker på musklernes tilhæftninger på knoglerne, fordi der i muskeltilhæftningerne er specielle celler (golgiceller), der kommunikerer til rygmarven, hvor stram en muskel er. Når disse celler stimuleres, begynder nervesystemet automatisk at regulere. 

Da muskler hænger sammen i lange kæder, der påvirker hinanden, sker der ikke kun en regulering i den pågældende muskel, men også i resten af muskelkæden, samt i antagonisten og i nervesystemet. 

Muskler og nervesystem hænger uløseligt sammen. Muskler er det eneste væv i kroppen, der kan trække sig sammen og benyttes derfor som beskyttelsesmekanisme, hvis nervesystemet registrerer farer - uanset om de er reelle eller imaginære. Denne kommunikation går begge veje, så kronisk spændte muskler signalerer også "farer" til nervesystemet, som derfor vil være i forhøjet alarmberedskab.

Ved at behandle muskelsystemet, behandler man derfor samtidig nervesystemet og alle de psykologiske og fysiologiske aspekter der hører herunder.

Myoreflex Terapi aktiverer en systemisk fundamental regulering, som arbejder længe efter behandlingen er afsluttet.

Myoreflex Terapi er særligt effektivt til at behandle: smerter, muskelspændinger, dårlig kropsholdning, sportsskader, stress og stressrelaterede sygdomme, angst, søvnbesvær og psykologiske ubalancer.

Mathias-healing-session-and-healing-cent

"Mathias' behandling har gjort at min langvarige skinnebenbetændelse, låste knæ og smerter i hoften nu er forsvundet. Smerterne udviklede sig gradvist efter en yoga skade for et år siden og uanset hvad jeg gjorde kom det tilbage. Mathias' behandling har gjort, at jeg gradvist har kunnet mærke fremskridt og kan igen bevæge mig uden at opleve smerter. Jeg har igen en krop som det føles godt at være i."

Cathrine
Behandlet for hoftesmerter

"Kom til Mathias lidt ved et tilfælde efter 3 måneder med fysioterapibehandling for løberknæ uden den store effekt. Blev virkelig positivt overrasket og efter kun 2 behandlinger og nogle nye såler til mine sko, gik jeg fra ikke at kunne løbe 1km uden store smerter til tre uger efter at deltage i Royal Run og løbe 10km uden problemer. Kan stærkt anbefale Mathias og myoreflex terapi til alle der døjer med smerter af forskellig art "

Elisabeth
Behandlet for knæsmerter

"Kom for at få lidt massage, da jeg havde ømme ankler, en skulder der gjorde ondt og ondt over lænden. Mathias mente, at jeg skulle prøve akupressur og det gik jeg med til. Efter 7 behandlinger har jeg det meget bedre og ikke ondt længere." Mit almene velbefindende er i top takket være Mathias.

Inge
Behandlet for smerter